Miljøtilstanden i Mariager Fjord
Mariager Fjord, der strækker sig over 42 kilometer, er en af Danmarks længste fjorde. Den løber fra Hobro i vest til Kattegat i øst.
Fjordens fysiske form, med en dyb inderfjord og en lavvandet yderfjord, betyder, at vandudvekslingen med Kattegat er begrænset. Fjorden er derfor naturligt sårbar over for tilførsel af kvælstof og fosfor. Næringsstofindholdet i Mariager Fjord er blandt de højeste i danske farvande.
Den økologiske tilstand i Mariager Fjord, herunder iltniveauer, næringsstofkoncentrationer, bundvegetation og dyreliv, vurderes som utilfredsstillende. Undersøgelser gennemført af Miljøstyrelsen i forbindelse med Vandområdeplan 2021–2027 viser, at Mariager Inderfjord har en dårlig økologisk tilstand, mens Mariager Yderfjord er klassificeret som værende i en stærkt forringet tilstand.
Det høje næringsstofindhold i Mariager Fjord fører til en usædvanligt høj produktion af fytoplankton. Typisk produceres der mellem to og fire gange så meget fytoplankton i Mariager Fjord som i andre danske fjorde og kystområder. Når dette fytoplankton dør og nedbrydes, bidrager det til kraftigt iltsvind. På grund af fjordens særlige form og begrænsede vandudveksling er de dybe dele af Mariager Fjord derfor ofte næsten permanent uden ilt, og kun under kraftige højvande ved Kattegat-kysten trænger nyt iltrigt vand ind fra Kattegat.
Som følge heraf har ålegræs dårlige vækstbetingelser i fjorden, og bundlevende dyr som muslinger, blåmuslinger og orme har også svært ved at trives.
For mere kontekst, se:
- Mariager Fjord – NOVANA-overvågning af natur og vandmiljø (SGA/Miljøstyrelsen, tilgået 2026).
- Second opinion on the need for reduction of nitrogen in the third River Basin Management Plan for 2021–2027 – Phase I (DCE, 2021).
- Application of the Danish EPA’s Marine Model Complex and development of a method applicable for the River Basin Management Plans 2021–2027 (DCE/Miljøstyrelsen, 2020).
Bundvegetation
Bundvegetationen i Mariager Fjord består af havgræsser (blomsterplanter) og tang. Ålegræs er den mest udbredte havgræsart, men undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at det har dårlige vækstbetingelser i fjorden og kun findes ned til en dybde på omkring 1–2 meter. Fritdrivende tang som søsalat trives i det næringsrige vand, og tætte måtter af søsalat ses ofte i fjordens mere beskyttede områder, hvor de skygger for havgræsset. Flerårige tangarter har derimod dårlige vækstbetingelser i Mariager Fjord, blandt andet fordi der er meget få store sten og andre hårde overflader, som de kan fæstne sig til.
For mere information, se:
• Mariager Fjord – NOVANA-overvågning af natur og vandmiljø (Miljøstyrelsen, tilgået 2026).
• Marine områder 2021. NOVANA (DCE/Miljøstyrelsen, 2022).
• Miljøtilstand i Mariager Fjord 1980–2020 (Landbrugsstyrelsen m.fl., 2021).
• Eelgrass in Danish coastal waters (Aarhus Universitet, langtidsmonitoreringsdatasæt, tilgået 2026)
Bundlevende organismer
Bundlevende organismer som muslinger, blåmuslinger og orme samt planter og mikroorganismer lever typisk på eller i havbunden. I Mariager Fjord er forholdene for disse organismer generelt dårlige. Overvågning fra Miljøstyrelsen og tilhørende studier viser, at der typisk kun findes fra få til et par dusin arter af bundlevende dyr, hvilket er lavt sammenlignet med andre danske fjorde. De arter, der forekommer, er primært dem, der tåler lave iltniveauer, mens mere følsomme arter kun findes i små mængder. Større bundlevende dyr er sjældne; bortset fra blåmuslinger og lejlighedsvis sandmuslinger findes der kun få, og blåmuslinger udgør størstedelen af biomassen. Mikroorganismer som bakterier og mikroalger er talrige, men i de dybere dele af fjorden foregår en stor del af deres aktivitet under iltfattige eller iltfrie forhold, hvor nedbrydningen af organisk materiale yderligere forbruger ilt.
For yderligere læsning, se:
• Mariager Fjord – NOVANA-overvågning af natur og vandmiljø (Miljøstyrelsen, tilgået 2026).
• Miljøtilstand i Mariager Fjord 1980–2020 (Landbrugsstyrelsen m.fl., 2021).
• Bilag til Miljøtilstanden i Mariager Fjord (Landbrugsstyrelsen m.fl., 2021).
• NOVANA 2023–27 – Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (Miljøstyrelsen, 2023).
Fytoplankton
Fytoplankton er mikroskopiske plante-lignende organismer, der svæver i vandet og vokser ved hjælp af sollys og næringsstoffer. Ifølge Miljøstyrelsen har Mariager Fjord et meget højt næringsstofindhold, hvilket fører til en usædvanligt høj produktion af fytoplankton. Typisk produceres der mellem to og fire gange så meget fytoplankton her som i andre danske fjorde og kystområder. Der er relativt få arter af fytoplankton i Mariager Fjord, men de arter, der findes, kan danne meget kraftige opblomstringer, som er synlige med det blotte øje, når vandet bliver rødligt eller brunligt.
For mere information, se:
• Mariager Fjord – NOVANA-overvågning af natur og vandmiljø (SGA/Miljøstyrelsen, 2023).
• NOVANA – Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (Miljøstyrelsen, 2023).
• Nutrient and Eutrophication in Danish Marine Waters (Danmarks Miljøundersøgelser, 2003).
• Marine områder 2021. NOVANA (DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, tilgået 2026).
• NOVANA 2023–27 – Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (Miljøstyrelsen, 2023).